Guatemala 2002

En rejsedagbog af Martin Espenhain

Skomager blive ved din læst… så du kan blive færdig til tiden!

13-11-2002	I går havde jeg fornøjelsen af at hente mine håndlavede sko hos skomageren. Jeg har tidligere beskrevet, at ting der kræver mandetimer ikke rigtig koster noget her i Guatemala, og det gælder altså også for den faglærte arbejdskraft. Således er det muligt at erhverve sig et par håndlavet sko efter mål og eget ønske for blot 300Q og en portion tålmodighed.
	At bestille et par håndlavede sko giver et ganske godt indtryk det foldementalt anderledes forhold man har til begrebet tid i dette land. Da jeg bestilte mine sko aftalte vi, at de skulle være klar d. 9. november, således havde skomageren 14 dagen til at lave skoene. Fredag, som skoene skulle være klar lørdag, fortalte jeg Celia at mine sko skulle være klar dagen efter, men at jeg da var spændt på om de nu også var det. Hertil sagde hun, at hun bestemt ikke regnede med at de ville være klar. Vi snakkede lidt frem og tilbage om dette forhold, og blev enige om, at det meget brugte udtryk ”más o menos” (mere eller mindre) nok i virkeligheden betyder noget senere, når det bruges i forbindelse med tid.	Mine første håndlavede sko
	Lørdag oprandt og jeg gik fro ned til skomageren for at hent mine sko, men som forudsagt, så var skoene ikke færdige, men han lovede at have dem klar til mandag eftermiddag. Selv samme weekend var der en af de andre studerende der skulle på tur til Panajachel. Hun havde bestilt en shuttle, hvilket er en minibus der henter og bringer én ved døren, til at komme klokken 8:00 lørdag morgen. Da vi spiste morgenmad forudsagde vi, at bussen ville komme kl. 8:30, hvilket den ny ankomne studerende undrede sig noget over. Da klokken var 8:40 vidste hun også hvorfor – Tid er virkelig ikke noget man tager højtideligt i dette land.
	Guitarkoncert på Plaza Major	Bortset fra denne iagttagelse af divergens omkring begrebet tid, har jeg lade mig overraske af en kulturel begivenhed her i Antigua. Efter at have talt med familien hjemme i Danmark, i forbindelse med Sines fødselsdag, opdagede jeg på vejen hjem fra internetcaféen, at der var kulturfestival i Antigua. På Plaza Major var der opstillet to scener, og da jeg kom forbi, var de godt i gang med en jazzkoncert. Jeg må indrømme, at det lød forbløffende godt, så jeg blev hængende. Desværre sluttede jazzmusikken kort tid efter at jeg var kommet, men til min store glæde, så begyndte en guitarkvartet at tage opstilling på den anden scene. Jeg tilbragte således et par timer med at lytte til alverdens forskellige typer af guitarspil.
	Det er nu dejligt at sidde mellem de gamle bygninger, nyde en kop kaffe, se himlen skifte til aftenklæder og nyde musikken. Med hensyn til min skole, så har jeg bestået eksamen på niveau D og er godt i gang med niveau E. Det er derfor på tide at dykke ned i de obligatoriske opgave, som jeg skal aflevere hjemme på Ingeniørhøjskolen. Jeg er ved at samle en masse faktuelle oplysninger om Guatemala, så jeg kan lave en lille landerapport.
	Har jeg for resten fortalt, at jeg er gået i kloster for at lære spansk? Det tror jeg ikke, men jeg har fundet ud af, at der er dejlig stille i det gamle kloster ved La Merced. Ved at betale 3 Q har jeg mulighed for at sidde i smukke omgivelser og lave mine lektier i ro og mag. Jeg har købt mig en skriveplade så jeg kan sidde og skrive. Det eneste problem er, at det er fristende bare at kigge ud over Antigua. Den ene dag hvor jeg gik i kloster, var de ved at pynte op til et bryllup. Jeg skal love for at det er flot, når man benytter disse rustikke rammer til at fejre bryllup. Jeg har en svag fornemmelse af, at det ikke har været gratis, at får lov til at bruge stedet på den måde.	Her er jeg så gået i kloster
	Nogle velhavende mennesker havde valgt at…	…henlægge et bryllup i disse smukke omgivelser