Guatemala 2002

En rejsedagbog af Martin Espenhain

Ting tager tid, og ting der ingen tid tager, tager et kvarter

14-09-2002	Denne siden byrde være skrevet for lang tid siden, men den ene dag tager den anden, og pludselig er der gået langt tid. Faktisk byrde siden dateres den 8. september, for det var her at jeg fik min første tur i en chicken bus.
	For dem af jer der ikke ved hvad en Chicken bus er, kan jeg fortælle, at det er gamle skolebusser fra USA. I stedet for at blive skrottet, hvilket de fleste af dem burde, bliver de malet og pyntet i en sådan grad, at de kunne bruges som julepynt. Hvorfor så kylling bus? Jo det kommer sig af, at disse busser benyttes af de lokale som det primære transportmiddel, og at det er ganske normalt at tage levne kyllinger med sig hjem fra markedet. Man kunne vel også kalde dem for burhøne bus, for på en god dag sidder der 3 – 4 personer på hver bænk. Her skal jeg for en god ordens skyld lige indskyde, at skolebusser naturligvis er designet til transport af børn!	Velankomne i San Antoni… …min første tur med en chicken bus
	Markedet i San Antonio på en søndag	Turen til San Antonio tager cirka 20 minutter, hvor bussen tilbagelægger cirka 6 km. Prisen for turen… 1 Q hver vej. San Antonio er kendt for sin produktion af tekstiler. Det er her mange af de ting, der sælges på markedet i Antigua bliver fremstillet. Vi havde hørt at der skulle være et marked i byen, og havde regnet med at der var mere at se end i Antigua - det viste sig dog ikke at være tilfældet. Måske var det fordi vi kom på en søndag eller også var det bare fordi, at man skal besøge stedet med en lokal.
	Grunden til at det kan være en fordel at besøge byen med en lokal er, at produktionen af tekstilerne foregår i folks private hjem. Ønsker man at ser hvordan de arbejder er man derfor nød til at banke på og spørge om man må komme indenfor. Vi besluttede os for at gå en tur rundt i byen, for den er noget anderledes en Antigua. Byen er primært opført i letbeton sten, der ikke er pudset op. Det betyder, at byen virker meget trist og grå. Deco, der er en pige fra Japan, fortalte, at hun for fem år siden havde besøgt nogle af de fattige byer i Guatemala, og at San Antonio faktisk var en pæn by!	Min lille faste rejsegruppe i San Antonios gader Fra venstre: Kirstin, Jin, Deco
	Vægmaleri på Doña Luisa. Ifølge Torben er det malet af en dansker.	Vi tilbragte et par timer i San Antonio, og var tilbage i Antigua omkring klokken 14:00. Vi havde spist en kæmpe brunch på café Condessa, så vi havde ikke behov for at spise frokost den dag. Brunchen på café Condessa er en fast del af Antigua, noget man bare skal prøve når man er her. En anden af disse institutioner i Antigua er Doña Luisa. Det er et kombineret bageri og café, der er berygtet for sine kager og ikke mindst sit pan con banano – bananbrød. Vi afsluttede dagen tur på Doña Luisa med kaffe og bananbrød.
	Om aftnen spiste vi på restaurant La Fonda de la calle real. Det er en restaurant der servere lokal mad. Jeg fik bestilt en suppe med ris og kylling, at det var en suppe var jeg dog ikke klar over før jeg fik den. Den smagte ganske godt og var krydret med en lokal urt, som jeg desværre ikke kender navnet på endnu. Den havde en meget speciel smag, nærmest lidt parfumeret