Guatemala 2002

En rejsedagbog af Martin Espenhain

Lago de Atitlan og Chichicastenango

16-09-2001	I weekenden den 14. – 15. september besøgte jeg Lago de Atitlán sammen med fire andre personer fra CSA, min skole.
	Vi havde egentligt besluttet at vi ville tage med Chicken bus til Panjachel, bare for oplevelsens skyld, men det vistes sig ”desværre” at der kun var Pullman busser. Vi købte vores billetter dagen før afgang, og måtte betale hele 35Q for turen. Det var nu ikke så galt endda, for det er en tur på 3½ time og omkring 80 km ad bjergveje.
	Der er vist en par ting der lige skal forklares for at forstå ovenstående. · Panajachel er en berømt badeby på bredden af Lago de Atitlan · Pullman busser er nogle ganske fornuftige busser, hvor hver person har sit eget sæde. Busserne er meget dyrere end chicken busser, hvorfor chaufførerne der kører disse busser, også meget bedre til deres job. Turen til Panajachel begyndte klokke 6:50 lørdag morgen, hvor vi mødes ved bussen. Jeg havde ikke fået morgenmad for den er først klar klokken 8:00 om lørdagen, men der var heldigvis et bageri lige ved bussen.	Havnen i Panajachel – vi besøgte en by mellem de to vulkaner.
	Turen til Panajachel gik gennem et meget varieret terræn hvor vi fik et lille billede af hvor forskelligt Gautemala er. Her er alt fra smukke landskaber, over beskedne byer til triste og beskidte storbyer. Selvom det var alsidigt, var det endda kun højlandet vi kørte rundt i.	En af de trise byer
	Sådan ser bøndernes huse ud	Panajachel er en helt igennem turistby. Alting er dyrere her end andre steder i Guatemala. Faktisk er denne by dyrere end Antigua, der ellers er berygtet for at være meget dyr. Men at noget er dyrt i Guatemala betyder nu ikke, at man blive ruineret, forskellen syner bare af meget. Lad mig give et eksempel: Da vi ankom til Panajachel havde vi ingen ide om hvor vi var, eller hvor vi skulle hen, for vi havde besluttet at vi ville finde ud af det når vi kom frem. Vi gik ind på en almindelig pæn café for at få en kop kaffe og læse lidt i vores rejsehåndbøger. Kaffen kostede 5,50 Q og en galleta ( stor småkage ) kostede 3,50 Q. Til sammenligning kan man hos cookies etc få en bundløs kop kaffe og en kæmpe banan muffin for 7,- Q.
	Vi brugte lidt tid på at kigge på forskellige hoteller, og så blandt andet på en ekstrems flot bungalow. Den kostede 20$ per person, men så var der også et kæmpebadeværelse ( sjældent i Guatemala ) flotte møbler og dekoration, stor have med svømmebassin og morgenmad inkluderet. Vi overvejede det lidt, men havde på forhånd aftalt at vi ville bruge 5 – 10$ på overnatningen. Lidt senere fandt vi et helt nyt hotel, Larry’s Place, der kostede 10$ per person. Det var ganske flot, med lime, citron og appelsintræer i haven. For resten så er appelsinerne grønne i Guatemala.	Hotellet i Panajachel
	Som det kan ses er motoren ikke just lille!!!	Efter at have installeret os selv, tog vi ud i byen for at finde noget frokost. Her kunne vi endnu en gang konstatere at det er dyrt at opholde sig i en turistby. Faktisk fandt vi ikke noget sted, der passede til vores pengepung. Frokost kunne vi dog ikke undvære, så vi tog en speedbåd over til den anden side af Lago de Atitlan, for at finde en restrauant. Turen tog cirka 20 minutter, og var meget hård på grund af farten og bølgerne – men også ganske underholdende. Byen vi besøgte var Santiago Atitlán, en lidt tris og grå by, med det obligatoriske marked med kunsthåndværk. ( Du kan nok fornemme at jeg er ved at være lidt træt af markeder med kunsthåndværk)
	Hvis jeg skal besøge Lago de Atitlán en anden gang, vil jeg nok vælge at være her to hele dage. Grunden hertil er, at de steder du kan nå på én dag ikke er særlig spændende, medens der efter signe skulle være nogle interessante landsbyer at besøge, langs nogle vandrestier. Disse byer er interessante fordi folk her lever relativt upåvirket af turistindustrien. Byggestilen skulle også være ganske anderledes. Lago de Atitlán er i mine øjne et sted, der skal besøges for naturen og roens skyld. Det skulle være muligt at finde et hotel tæt på søen og væk fra Panajachel, hvor man kan bruge tiden til at samle sine tanker.	en af gaderne i Santiago Atitlán
	sådan ser det ud når man tager et billede på et discotek i panajachel… ikke særlig flinkt gjort	Nå, men vi var kun i Panajachel i en dag, og vi boede på et hotel i byen, for vi skulle når en bus tidlig næste morgen. Aftnen og natten brugte vi på at være dumme turister, hvilket vil sige, at vi i en sjælden grad benyttede os af det faktum, at en Gin og Tonic kun kostede 15 Q – vel at mærke i en udgave, hvor man faktisk kan smage at der er gin i. Bagsiden af medaljen var, at turen dagen efter fra Panajachel til Chichicastenango med chicken bus, ikke just var en super behagelig oplevelse…. Der var rigtig mange mennesker med bussen, for dels er søndag markedsdag i Chichi, men samtidigt var det Guatemalas uafhængighedsdag, så ekstra mange mennesker skulle tilsyneladende omkring.
	Chichicastenango var ikke voldsom interessant, for jeg er som sagt lidt træt af markeder. Faktisk skulle jeg bare have tiden til at gå, så vi kunne komme hjem. Næste gang jeg skal på tur, gider jeg ikke at kigge på markeder. Jeg finder naturen mere interessant end at kigge på kulørte ting, som jeg alligevel ikke ved hvad jeg skal bruge til. På vejen tilbage fik vi at se, hvordan Guatemaltekerne fejre uafhængighedsdag med maraton løb fra by til by. Det er lidt af en begivenhed, hvor folk følger med på ladet af pickup’er og ladstbiler.	bjergløb for uafhængighed