En rejsedagbog af Martin
Espenhain
Jeg har købt en giraf
|
26-10-2002 |
Så sidder jeg atter ved tastaturet for at inddrage jer derhjemme i min dagligdag her i Antigua. Som jeg skrev tidligere, har jeg indstillet min rejseaktivitet for en stund, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at der ikke er noget at fortælle. |
|
|
|
I denne uge har jeg afsluttet endnu et niveau i min spansk undervisning, men denne gang troede jeg virkelig ikke at jeg bestod min eksamen. Faktisk havde jeg det ganske skidt efter eksamenen, og mit humør var helt i bund. Jeg tror at det påvirke mig mere for tiden, for jeg er lidt presset i min tidsplan, og så ville det ikke ligefrem være gavnligt at komme mere bagud. Når man har det sådan er der lige pludselig meget langt hjem, både mentalt og i tid. Heldigvis fik jeg samme eftermiddag en god snak med Sine og skrevet sammen med min forældre. Det hjælper altid lidt at snakke om tingene, når det hele virke dumt. Da jeg fik min eksamen tilbage dagen efter, viste det sig, at det var spildt krudt og gå rundt og være ked, for den gik faktisk ganske god. Ikke perfekt, og jeg skulle lige lave en ekstra opgave, for jeg havde konsekvent taget fejl af personen i en af delopgaverne. På spansk er det meget vigtigt at personen er rigtigt, for man bøjer udsagnsorderne i henhold til hvem der lave en handling. Selve eksamenen gik mest på brugen af de forskellige tider, hvilket jeg ikke havde de store problemer med. Det sværeste er, at der er to datider hvor vi på dansk kun har én. |
|
|
|
Nå men som sagt blev min tvivl gjort til skamme, og jeg er nu godt i gang med næste niveau. Det virker som om det er lidt lettere end niveau C, om end der er mere der skal læres udenad. Jeg var svært munter da jeg gik hjem fra skole den dag, og efter frokost gik jeg på café sammen med Christine. Hun skulle skrive hjem, og medens jeg nød en kop kaffe og den smukke patio, satte jeg mig til at lave lektier. Da vi kom ind i patioen så en meget køn orkide, som jeg desværre forelskede mig i. Efter at have beundret den et stykke tid, endte det med at den fulgte med mig hjem. Jeg måtte pænt betale 65Q for at den kunne blive min. Om aften måtte jeg så lege Ole opfinder. Jeg var nød til at lave et meget avanceret ophængningssystem, så den kan få en smule lys, som den har brug for. |
Her er så min giraf-orkide |
|
|
Ud over dette er der vel ikke sket det store. Jeg passe mig selv en smule og bruger ellers lidt tid på at bearbejde mit ophold. Næste weekend skal der atter fyldes lidt indtryk på mig, men denne gang er det ikke en længere udflugt. Den 1. november fejre folk i Guatemala deres afdøde slægtninge. Det sker ved at man samles på kirkegårdene og spise frokost på gravene alt imedens man flyver med drager. Der er specielt en by hvor denne begivenhed udfolder sig særligt smukt, nemlig i Santiago Sacatepéquez. Byen ligger knap 15 km Antigua, i retning mod Guatemala City. Jeg regner med at følges med Christine der op, men det kan jo være at vi finder nogle flere at følges med. |
|
|
|
Sidst med ikke mindst har jeg i dag været nede hos skomageren for at bestille mig et par håndlavet sko. Der var to par hvor jeg kunne lide hver sin ende. Den ene havde den snude jeg gerne ville have, men ikke snører, medens den anden havde snører, men til gengæld var snuden spids. Heldigvis er det ikke et problem når nu skoene bliver håndlavet, så jeg har fået taget mål til en sko, der er et miks af de to modeller. Jeg skal betale hele 300Q for dem, så jeg er meget spændt på hvordan de kommer til at tage sig ud. Jeg kommer til at vente i spænding indtil d. 9. november ( +/- Guatemala tid ) |
|
|
|
|
|
![]()
![]()