Guatemala 2002

En rejsedagbog af Martin Espenhain


Der er krudt i katolikkerne!

 

29-08-2002

Så er den første rigtige uge ved at være godt i gang, og jeg har efterhånden fået en god ide om hvad Antigua er for en størrelse. Jeg er begyndt at kigge indenfor i de mange butikker der ligger rundt om i byen. Det er bare ikke altid at jeg kan se om der er tale om en butik eller bare en åben dør til et hjem. Grunden til dette er, at der vist er begrænsningen for hvordan og hvor meget de må skilte. Samtidigt ligner nogle af butikkerne rent faktisk ”almindelige” hjem, hvor man har udstillet en masse varer. Det skaber en meget god hygge, men desværre er disse butikker også MEGET dyre. Jeg var inde i en boligtekstil butik, hvor de også solgte møbler. Her havde de en spisestuestol i kolonial stil til den nette sum af 1.600 Q – det skal her indskydes, at min lærer tjener 300 Q om ugen ved at undervise mig i fire timer om dagen, og at netop lærerne på sprogskolerne tilhører den bedre stillede del af den almindelige befolkning i Guatemala. Ifølge Ralf, så er mindstelønnen noget i retning af 120 Q om ugen. Mange arbejder for under mindstelønnen!

 

 

Lige for tiden bruger jeg dagen på at gå i skolen. Min undervisning er fra kl. 8:00 til 12:00. Effektivt bliver det til 3½ time, for der er indlagt en halv times pause kl. 10:00. Det er meget godt, for på det tidspunkt, er der ved at være fyldt godt på med nye sproglige finurligheder.

Efter skole går jeg gerne fordi conexción ( internet-caféen jeg benytter ) og tjekker mail, inden jeg skal have frokost. Frokosten bliver som regel serveret kl. 13:00, og så sidder vi gerne og snakker til kl. 14:00, hvor undervisningen starter begynder på Oscars sprogskole.

Resten af dagen, det vil sige indtil kl. 19:00, bruger jeg så på at gå på opdagelse i Antigua, træne og slappe af.

Når dagen slutter, er det også tid til aftensmad, og den strækker sig gerne over en time til halvanden. Herefter er det tid til lektier, for så er temperaturen faldet til et mere behageligt niveau.

 

Yo hago tarea – jeg laver lektier

 

Hvad vejret angår ( og det er jo altid et godt emne ) så er det ikke regnen der præger billedet, og det på trods af at vi befinder os i regntiden. Om morgnen er det ret koldt, og jeg er nød til at have en sweater på for ikke at blive rigtig kold. Hen ad kl. 10:00 er der ved at være behageligt, og bliver der så ved med at være inden døre resten af dagen. Udenfor bliver der meget varmt når solen skinner, og det gør den en del. Vi har haft nogle dage med gråvejr, og en enkelt dag med rigtig voldsom regn- og tordenvejr om aftnen. Ellers har der kun været byger i løbet af dagen. Torben anbefalede at jeg tog en letvægtssovepose med, men den har jeg nu ikke haft brug for… endnu!

 

 

Her er Celia og jeg på skolen

Det er her jeg tilbringer mine formiddage

 

 

Jeg har været ude for at undersøge hvad det koster at komme på vandretur i junglen i Péten. Péten ligger i den nordlige del at Guatemala og er det område, hvor maya ruinerne ligger. Den mest kendte er Tikal, og den er ryddet for skov, så man rigtig kan se ruinerne. Jeg vil meget gerne se Tikal, men samtidigt vil jeg også gerne ud i junglen og se naturen, samt nogle af de mere uberørte ruiner. Det er ret dyrt, men jeg tror virkelig at det er det hele værd. Der er umiddelbart tre forskellige ture, der alle udbydes af en organisation der hedder Ecomaya. Den har til formål at give de lokale nytte og udbytte af, at turister som jeg, gerne vil se deres storslåede natur.

 

 

Du kan læse en beskrivelse, på engelsk, af de tre ture her:

 

Ellipse: El Perú

Ellipse: Zotz-Tikal

Ellipse: El Mirador

 

 

 

 

Nå ja, så var der lige det med, at der er krudt i katolikkerne.

 

Af grunde jeg endnu ikke kender, så benytter katolikkerne enorme kanonslag til at markere en de utallige helgener de har. Det betyder at der med meget jævne mellemrum lyder kæmpe brag, efterfulgt af kirkeklokker ?!?!?!! … og det er både morgen, dag og aften.

 

Det skal lige siges til katolikkernes forsvar, at folks fødselsdage også bliver markeret på denne måde, dog med en række mindre kanonslag.

 

 

Ellipse: Kort