|
Den første uge
Bemærk, at vi har opdateret
siden for den 4. juli - så læs den først :-)
Så har vi været her i en god uge -
Martin
er kommet hjem til Antigua, og for Sine er det hele nyt og anderledes.
Familien, som vi bor hos, er meget flink og hjælpsom.
Faktisk er folk i Guatemala generelt så flinke og hjælpsomme, at vi har
snakket om, hvorvidt de er oprigtige eller om de blot er gode
"forretningsmænd". Hvis du stiller et spørgsmål, der flytter lidt på det
aftalte, så kan du være så godt som sikker på, at de vil svare positivt. Det
gør det yderst vanskeligt at hitte ud af, om de bare smiler og ikke
magter at udtrykke, at de virkelig ønsker sig det modsatte, eller om de
bare vitterligt er svært imødekommende.
 |
Martin er
kommet godt i gang med arbejdet på skolen, CSA. Han skal som
bekendt lave et e-læring projekt og er godt i gang med at lave
en prototype på, hvordan det kunne se ud. Prototypen skal så
vises til nogle samarbejdspartnere i USA, der skaffer dem mange
kunder i butikken.
Martin er også
godt i gang med det spanske. Godt nok er han gået et par
niveauer tilbage siden sidst, men det er vist lige så meget for
at få det genopfrisket. Celia, vores lærer, siger, at han har
glemt meget, men det skal nok komme igen, da vi har rig
lejlighed til at bruge det spanske, fx herhjemme og for Martin
meget på kontoret, hvor han sidder ved siden af en yderst
snaksalig arkitekt, der ikke taler engelsk, men til gengæld
interesserer sig helt vildt for Europa. For dem som undrer sig
over hvad en arkitekt bestiller på en sprogskole, så skal det
siges, at ejeren af CSA er arkitekt, og at han har også en
tegnestue i huset. |
| Sine har
haft en noget hårdere start på livet her i Antigua med en
ordentligt omgang maveonde. Det er næsten overstået i skrivende
stund og jeg er på højkant igen. Om ikke andet har vi lært,
hvilken begrundelse vores rejsevejledning fra vores
praktiserende læge burde have haft for eget termometer: Den
lokale læge var lige ved at blot sætte hans 70er lækre
gammeldags termometer tilbage i skabet efter brug, da han vist
fik øje på vores udveksling af blikke og sløseligt vaskede det i
rindende vand fra hanen... man kan ikke engang koge te på det
vand og forvente at undgå maveproblemer! Næste gang indeholde
nødpakken til et hospital udover ordbog og forsikringspapirer
også et termometer... |
 |
Skolen er til gengæld meget fin. Celia er en sød og skæg
pige på vores egen alder, der er god for et godt grin og tålmodig som
dagen er lang. Det spanske fungerer indtil videre fint, men jeg kan også
kun 4 verber... i nutid!
 |
Antigua er en fin lille
by. Det er en meget klassisk koloniby, på nær at den har lært af
sine erfaringer - de fleste mure er yderst tykke - nogle steder
taler vi op mod en meter, fordi man har dårlige erfaringer med
jordskælv. Vi har faktisk allerede oplevet et enkelt - eller
dvs. Martin opdagede det vist ikke og jeg lå i sengen og var syg
og spekulerede over om det der skete var endnu en stor lastbil,
der kørte forbi eller om det, at selv vores hængeplante gyngede,
betød, at det var et jordskælv. Egentligt troede jeg mest på det
første, indtil Miriam om aftenen fortalte, at jordskælvet havde
været stærkere ude ved kysten. Der er mange jordskælv her og
langt de fleste er yderst uskyldige. Det sidste større var vist
i 1976. Byen blev
faktisk forladt i slutningen af 1700-tallet pga. jordskælvene -
heldige os - formodentligt derfor står store dele af byen
tilbage som dengang. Billedet af Sine på hjemmesidens forside (i
skrivende stund) er fra en af de helt store ruin-attraktioner,
hvor Martin lavede sine lektier sidst, han var her. |
Nå, vi skal til at slutte for denne gang. Pas
på jer selv og hinanden.
|