Den første uge

Bemærk, at vi har opdateret siden for den 4. juli - så læs den først :-)

Så har vi været her i en god uge - Martin er kommet hjem til Antigua, og for Sine er det hele nyt og anderledes.

Familien, som vi bor hos, er meget flink og hjælpsom. Faktisk er folk i Guatemala generelt så flinke og hjælpsomme, at vi har snakket om, hvorvidt de er oprigtige eller om de blot er gode "forretningsmænd". Hvis du stiller et spørgsmål, der flytter lidt på det aftalte, så kan du være så godt som sikker på, at de vil svare positivt. Det gør det yderst vanskeligt at hitte ud af, om de bare smiler og ikke magter at udtrykke, at de virkelig ønsker sig det modsatte, eller om de bare vitterligt er svært imødekommende.

Martin er kommet godt i gang med arbejdet på skolen, CSA. Han skal som bekendt lave et e-læring projekt og er godt i gang med at lave en prototype på, hvordan det kunne se ud. Prototypen skal så vises til nogle samarbejdspartnere i USA, der skaffer dem mange kunder i butikken.

Martin er også godt i gang med det spanske. Godt nok er han gået et par niveauer tilbage siden sidst, men det er vist lige så meget for at få det genopfrisket. Celia, vores lærer, siger, at han har glemt meget, men det skal nok komme igen, da vi har rig lejlighed til at bruge det spanske, fx herhjemme og for Martin meget på kontoret, hvor han sidder ved siden af en yderst snaksalig arkitekt, der ikke taler engelsk, men til gengæld interesserer sig helt vildt for Europa. For dem som undrer sig over hvad en arkitekt bestiller på en sprogskole, så skal det siges, at ejeren af CSA er arkitekt, og at han har også en tegnestue i huset.


Sine har haft en noget hårdere start på livet her i Antigua med en ordentligt omgang maveonde. Det er næsten overstået i skrivende stund og jeg er på højkant igen. Om ikke andet har vi lært, hvilken begrundelse vores rejsevejledning fra vores praktiserende læge burde have haft for eget termometer: Den lokale læge var lige ved at blot sætte hans 70er lækre gammeldags termometer tilbage i skabet efter brug, da han vist fik øje på vores udveksling af blikke og sløseligt vaskede det i rindende vand fra hanen... man kan ikke engang koge te på det vand og forvente at undgå maveproblemer! Næste gang indeholde nødpakken til et hospital udover ordbog og forsikringspapirer også et termometer...

Skolen er til gengæld meget fin. Celia er en sød og skæg pige på vores egen alder, der er god for et godt grin og tålmodig som dagen er lang. Det spanske fungerer indtil videre fint, men jeg kan også kun 4 verber... i nutid!

Antigua er en fin lille by. Det er en meget klassisk koloniby, på nær at den har lært af sine erfaringer - de fleste mure er yderst tykke - nogle steder taler vi op mod en meter, fordi man har dårlige erfaringer med jordskælv. Vi har faktisk allerede oplevet et enkelt - eller dvs. Martin opdagede det vist ikke og jeg lå i sengen og var syg og spekulerede over om det der skete var endnu en stor lastbil, der kørte forbi eller om det, at selv vores hængeplante gyngede, betød, at det var et jordskælv. Egentligt troede jeg mest på det første, indtil Miriam om aftenen fortalte, at jordskælvet havde været stærkere ude ved kysten. Der er mange jordskælv her og langt de fleste er yderst uskyldige. Det sidste større var vist i 1976.

Byen blev faktisk forladt i slutningen af 1700-tallet pga. jordskælvene - heldige os - formodentligt derfor står store dele af byen tilbage som dengang. Billedet af Sine på hjemmesidens forside (i skrivende stund) er fra en af de helt store ruin-attraktioner, hvor Martin lavede sine lektier sidst, han var her.

 Nå, vi skal til at slutte for denne gang. Pas på jer selv og hinanden.

 

Sine og Martin Lindegaard Espenhains hjemmeside