Vores hverdag
| Jeg (Sine) skal egentlig lave lektier... men det er
tusmørke, og strømmen er lige gået... så værdsætter man en bærbar
computer med egen strøm... Det giver lidt lys og mulighed for
aktivitet... Strømmen dyrker meget herovre. Man skal ikke være her længe
for at holde op med at bemærke det; ellers kan man ikke lave
andet, men det er første gang, der er rigtig strømafbrydelse,
mens vi har været her.
Jeg sidder på vores kedelige værelse; vejret er dårligt, og jeg burde lave lektier. Martin er nede og løbe, men mon ikke det bliver en kort fornøjelse uden strøm, når nu al fysisk træning her foregår i et motionscenter... |
|
|
| |
|
|
Vi står enormt tidligt op af os at være - vi kommer for sent i skole, hvis vi ikke er ude af sengen kl. 6.15 skarpt! Det lykkedes næsten indenfor et par minutter hverdag, da det er lidt pinligt, hvis Miriam - familiens mor - først venter med varm morgenmad og Celia - vores lærer - derefter ved vores skolebænk. Nå, som sagt spiser vi mest varm morgenmad - desværre for røreæg eller pandekager, hvidt brød og lidt frugt mætter ikke særlig længe, hvis man er vant til en ordentlig omgang havregryn. Familien spiser selv "cereals", hvilket vi ihærdigt forsøger at sige, at vi også ville være meget tilfredse med, men vi forsøger også at sige det på en måde, så de ikke tror, vi er utilfredse med det, de serverer. |
| Jeg har undervisning fra kl. 7.30 til 11.30, og så er
det Martins tur i to timer. På den måde kan Celia slippe for to timers
frokostpause og få et par ekstra timer med hendes lille datter. Men det
betyder, at Martin spiser frokost alene, mest med mit selskab. Jeg
spiser så sammen med familien og vores nye finske samboer.
Forresten lidt utroligt for en ikke-dansker, så er Celia begyndt at kunne lide lakridser og i øjeblikket, hvor hun er forkølet, spiser hun dem gerne og ofte. |
|
|
|
Før finnerne kom, var jeg lidt bekymret for underholdningen ved frokosten... familien har nogle forskellige problemer, som de benyttede dagens eneste næsten private måltid til at diskutere. Jeg kan ikke følge med, hvis de ikke er opmærksomme på at formulere sig lidt hensynsfuldt; slet ikke når snakken går på datterens foranstående knæoperation og deres butiks og lands økonomiske problemer. Nu er snakken ved frokostbordet langt mere forståelig... især fordi finnernes yndlingsudtryk er "muy delicioso", "muy rico" (begge dele betyder "meget lækkert") og "muy gracias" (mange tak). |
|
|
|
| Frokosten består ALTID af tortillas, dertil for det meste ris, kogte grøntsager og noget kød. Der har vist ikke været en dag uden tortillas, og risene har vi kun undværet et fåtal gange. Det er altid meget lækkert, og vi har lært at både spise og kunne lide sorte bønner, som vi næsten også altid får enten morgen, middag eller aften. Vi får også ALTID dessert, som mindst hver anden dag består af kogebananer, som Marta (se nedenfor) kan tilberede på rigtig mange måder. De smager ok; men det er tit meget sødt. | |
|
|
|
|
Martin går tilbage på arbejde om eftermiddagen i et
par timer, hvor jeg laver lektier, læser, går på café eller bare rundt i
byen og tilbringer noget tid i motionscentret. Martin har først fri, når
det er peak-hour i motionscentret, og da er det næsten umuligt at komme
til samtidig. Vi spiser ret sent - kl. 19.30 - og meget light om
aftenen - mest suppe - så på de mest aktive dage må vi en tur i byen efter endnu et
måltid. Ellers går aftenen med lektier, hvis bølgerne går højt en
cafétur og ellers almindelig dovenskab; måske
mest det sidste... En dag lejede vi forresten en DVD, men den var i
stykker, så hvis du har set Pianisten, så hit med en mail om hvordan den
ender... Martin arbejder jo med sit e-learning projekt. Det er temmeligt selvstændigt, men der er dog et par af skolens lærere, der arbejder med forskellige projekter, der kan udvikle forretningen. I øjeblikket laver Martin en prototype på, hvordan et e-lærings produkt kunne se ud. |
|
|
|
|
 |
Jeg kigger som sagt lidt på byen. Den blev forladt i 1776 efter en Grand Final på en periode med mange større jordskælv, hvilket - heldigvis for verdens kulturhistorie - betyder, at den i store træk står tilbage som dengang. Den bliver løbende restaureret og er en mægtig smuk og overskuelig by i kolonistil. Byen er omkradset af tre bjerge og tre vulkaner. Den, du kan se på billedet til nedenfor er den største vulkan, Agua. Den strækker sig over hele byens sydside og er derfor et temmelig ok navigeringspunkt. En del af fredningsklausulerne for at bevare byens unikke arv går på, at man ikke må bygge i mere end 1½ etage - pga. dette og kolonistilen, hvor byen opdeles i kvadrater - kan bjerge og vulkaner iagttages stort set på hvert et gadehjørne. For hvert et gadehjørne har Antigua også mindst to restauranter, mindst en internetcafé, en spanskskole, et apotek, en kiosk og en bygning, der stadig står tilbage som en ruin... |
| ... så kom ikke har og sig, at turisterne ikke er i fokus! De lokale handler vist mest på markedet... Men den slags mad sørger for, at turisterne holder apotekerne og lægerne (nogle af dem er vist nogle værre kvaksalvere) beskæftiget. | |
|
|
|
| På søndag er
det St. James Dag; St. James er byens sankt - på spansk kalder
de ham Santiago, og Antigua hed Santiago de Guatemala (eller -
hold tungen lige i munden - The Very Noble and Very Loyal City
of Saint James of the Knights of Guatemala), indtil de flyttede
hovedstaden til Guatemala City efter jordskælvet i 1776. Dagen
er en byfest, der dog er spredt ud over hele måneden med
forskellige kulturelle aktiviteter. Vi har deltaget i nogle få
indtil videre - en koncert og en udstilling - og har overværet
nogle andre... Så næste indslag på hjemmesiden bliver nok om
disse festlige indslag i hverdagen... Hasta luego (vi ses senere)... Ha' det godt så længe... |
|
