Tur til Monterico - en anden verden... blot to timer herfra.
| Så er det på
tide at få skrevet om vores tur til Monterico ved
Stillehavskysten, som er Guatemalas grænse mod syd og vest.
Turen derned viste nogle meget store kontraster - Antigua er en rigtig turist kulisse og de første byer, man kommer til på vej væk, er nogle sølle, men stilmæssig lignende landsbyer. Pludselig, når man kommer over på den anden side af vulkanerne, bliver man mødt af et VARMT tropisk klima, hvor folk er en hel del mere miserable end i og omkring Antigua. Tagene på deres beton huse er lavet af palmeblade, som vi skal hilse og sige ikke holder regnvejret ude, når der regner kraftigt. Selve Montericos kyst er igen for de unge, rige og smukke samt turister. Men Monterico selv...? |
|
|
|
... Det er et fattigt
fiskersamfund med høns, svin og svineri her, der og alle vegne i
halvt færdigbyggede hytter, haver og på gader og stræder. Men en
enkelt spanskskole og et par kirker kan man opstøve selv her.
Det var ikke sted, vi færdes - kun til at køre igennem og for at
komme fra kysten til mangroven (mere om det
nedenfor). Billederne ovenfor er fra vores hotel - et lille italiensk ejet sted, der heldigvis for os lå forholdsvis for sig selv. Det er rigtig varmt i Monterico, så hotellets restaurant under det store tag var et rigtigt godt tilholdssted - med en uendelig udsigt over Stillehavet og en befriende frisk brise fra samme sted. Og med kølige drinks til at samle energi til at gå en tur i strandkanten og mærke, at vandet slet ikke er så roligt, som det syner. |
 |
|
|
Vi lavede ikke ret meget denne weekend - men vi besøgte dog ligunanen, krokodillen og deres kompagnoner i deres reservat - reservatet er et universitetsprojekt, hvor de også udklækker havskildpadder for at sætte dem ud i havet - de lokale indsamler og spiser nemlig skildpaddeæggene, hvis de ligger frit på stranden. Krabben boede dog på stranden, som vi ellers havde dømt død og gold - men der blev vi snydt! Nok var det en doven weekend, men natten til søndag var vi friske som havørne... Det tordnede og lynende, så det pludselig ikke var spor sjovt at være et øde sted! Os som ellers elsker tordenvejr... Og så det regnede gennem taget. Her viste vores myggenet sit værd ved at sørge for, at vi ikke også fik alt muligt fnidder fra taget i hovedet... Og lige da det var overstået, var det allerede tid til at stå op og tage på tur ud i mangroven, som er et helt specielt økosystem, der skifter mellem at være salt og ferskvand og derfor har et helt særligt dyre og planteliv. Og nu må naturen og dyrene vist have lov at tale for sig selv... : |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
