Vi er flyttet!

Det er I jo nok ikke så overrasket over - det har vi det med at gøre med korte mellemrum. Men som regel er årsagen noget mere fredelig end her. Lige siden vi ankom til Guatemala, har vi diskuteret, om vi skulle flytte, fordi gaden, vi boede i, lå i udkanten af Antigua og var rimelig skummel om aftenen.

Efterhånden opstod der også andre små irritationsmomenter, fx. ignorerede familiens far og datter for det meste os og de andre lejere, hvilket altså er rimelig irriterende, når man spiser sammen tre gange om dagen. Men vi blev heller ikke mætte om aftenen og måtte ikke sjældent en tur i byen efter mad, selvom vi betaler for kost og logi. Det er lidt irriterende, især når man, som Martin, i forvejen ikke har alt for megen fritid. Endelig drejede alle samtaler om blind religion, efter et finsk missionærpar flyttede ind i det andet værelse. Men disse småting var egentligt ikke det væsentligste for vores beslutning. Vores modargument var hele tiden, at vi godt kunne lide moren, og at hun var flink til at tale spansk med os. Men en aften, hvor vi endnu engang havde diskuteret, om vi skulle flytte, fortalte familien, at der havde været røveri hos naboen ugen før. Naboen var blevet passet op udenfor huset, og røverne var fulgt med ind i huset, tømt det og taget naboens bil for at transportere tingene væk.

Familien ønskede så, at vi skulle gå videre ned af gaden, hvis en bil kørte langsomt forbi eller hvis der var fremmede i nærheden, når vi kom hjem. Det er jo forståeligt nok, men når man ikke kan skjule, man ikke er lokal, er mulighederne længere nede af gaden bare begrænset! Gaden fører kun ned til en fattig landsby, busholdepladsen, kirkegården og et privat lukkede boligområde og ingen af disse steder er det spor sikkert at færdes som turist.

Det gjorde, at vi var om end muligt endnu mere ubekvemme ved at gå hjem om aftenen og sådan set også med at være i huset, fordi hvad når alle de andre kom hjem, især de noget naive finner gjorde os nervøse.

Indtil videre synes vi, vi har været meget heldige med flytningen. Vi er flyttet til et hus meget tæt på det absolutte centrum af Antigua - den anden side af blokken vender ud mod den centrale plads. Vores værelse er i stueetagen, hvilket betyder, at det er dejligt køligt - og at vi kan sove om natten. Huset er langt fra busholdepladsen og al larmen om morgenen og tæt på alt andet... så rent praktisk er der mange plusser ved vores nye adresser.

Samtidig er familien mere familiær i forhold til os og lejeren i det andet værelse. De er også meget mere aktive og ved nok mere, der er værd at vide om stort og småt i Guatemala. Manden er landsbrugsingeniør, opkøber kaffe freelance for virksomheder og har en mindre ejendomsmæglerforretning. Han har allerede tilbudt at tage os med, når han snart skal ud i landet og se på høsten, hvilket vi helt klart vil forsøge at holde ham fast på. Damen har et universitetsgrad i "politik" (statskundskab?), men har professionelt arbejdet med marketing i en bank, nu er hun halvt hjemmegående, har lige åbnet et vaskeri ud til gaden og overvejer, hvilke andre forretningsmuligheder, der kan kombineres med hjemmearbejde. De har to børn - en pige på 5 år, som går på byens bedste privatskole og allerede lærer engelsk - og en dreng på 2½ år, som vi leger lidt med - han trænger vist til, at de opfinder dagsinstitutionen eller legegrupper herovre, for han virker svært som om, han savner legekammerater. Derudover bor David fra Korea i huset til og med næste uge. Han skal arbejde for en protestantisk kirkelig organisation i Guatemala City i 2-10 år og rejser snart hjem for at hente kone og barn. Yderligere har tjenestepigen og de to medarbejdere i vaskeriet deres daglige gang i huset, ligesom man skal igennem både den ene og anden forretning for at komme ind i huset. Noget mere livligt end der, hvor vi boede før, der nok rummede en hysterisk teenager, men absolut ingen støj, musik eller lys.

Den største udfordring for os nu er sådan set, at det kan tage flere timer at spise til aften, fordi det er hyggeligt at blive hængende ved bordet og snakke - det er også helt vildt godt for vores spanske, men til gengæld er vores lærer ved at være lidt utilfreds med, at Martin sjældent når at lave sine lektier. Men skidt - praktisk træning er vist vigtigere end skriveøvelser.