Tur til Verapaz - den sande fred
| Så har vi været en tur oppe og kigge på den smukke natur i en mere nordlig region, der hedder Verapaz - Den sande fred. Det er et lidt absurd navn og meget passende. Området hedder sådan, fordi det ikke var et område, hvor spanierne og indianerne bekrigede hinanden. Altså selvfølgelig forsøgte spanierne sig - men indianerne i området var absolut mestre i guerillakrig og spanierne måtte simpelthen give op. Derfor kaldte de området for krigsland og holdt sig væk. Herefter er det faktisk en meget smuk historie. Nogle år efter spanierne retræte kom en dominikanerpræst, der kæmpede hårdt for indianernes rettigheder, nemlig til området og for en fem-årig periode fik han lov til at omdanne regionen til et reservat, hvor europæere ikke havde adgang. Munkene kom på god fod med indianerne og deres høvding lod sig frivilligt omvende til kristendommen og han blev som den eneste mayahøvding i historien udnævnt til hersker over området af en spansk konge. Det fejrede indianerne sammen med spanierne ved at omdøbe området til Verapaz - den sande fred. Man mener, at denne historie er en god grund til at indianerne i dette område i høj grad har formået at fastholde deres egen kultur. |
|
|
|
Den søndag, vi ankom til Cobán,
som er hovedbyen i området, var der dog tidligere på dagen endnu et
bevis på, at Guatemala ikke er et særligt fredeligt land. Nogen havde
skudt en vigtig medarbejder ved byretten. Det hørte vi dog ikke om, før
vi var tilbage i Antigua. Men naturen i området er dog noget af det mest
fredsfyldte ved Guatemala og det var da også den, vi var kommet for at
se på. Den første dag var vi på besøg i en grotte, som mildest talt var klam - den var stop fyldt med flagremuse lort og derfor hamrende glat og føj for pokker det var ulækkert at røre ved forskellige holdepunkter for at klatre rundt. Men det var meget smukt - mere er der vist ikke at sige om det - se i stedet billederne i fotoalbumet. Dagen efter besøgte vi Semuc Champey, som der heller ikke er meget at sige om - billeder siger vist det man kan beskrive. Det er et område med mange, mange bittesmå og store vandfald - det var meget smukkere end billederne kan vise og helt vildt overdrevent dejligt at bade der. |
| På den sidste dag besøgte vi en orkidé planteskole og en biotop, før vi drog mod Antigua. Det var smukt - Martins forældre siger, at biotopen ligner junglen ved Tikal, så den glæder vi os nu endnu mere til at besøge med Sines forældre. Den drives af et universitet i Guatemala, der har stedet for at bevare sjældne planter og vild natur uberørt. Samtidig lever Guatemalas nationalfugl, som er udrydningstruet, også i området, om end den er et sjældent syn. Guiden gav en ret god forklaring på, hvorfor det er så satans uheldigt, at de lokale rydder deres skove. Skovene i området er nemlig tågeskove. Når vandet fordamper fra søer længere østpå og bliver til skyer, som blæser til området, trækker træerne vandet ud af skyerne og afgiver vand til vandløb og floder - og dét vand har de lokale netop brug for til at leve af. Derfor er det meget, uheldigt at de fælder ufattigt meget træ for at få brænde. |
|
Men helt ærligt, så er der ikke så meget at sige om denne tur - det var ufatteligt smukt - men det er billeder bedre til at beskrive, så kig på billederne her på siden og i fotoalbumet.
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|||
