Jungletur i El Zotz

Nu er det så Sines forældres tur til at være på besøg - og tid til vores sidste store tur, nemlig besøg i junglen "El Zotz" og det kæmpe store ruin område "Tikal". Dengang mayaerne boede i området var Tikal hovedby i bystaten og El Zotz en "provins". I dag er store dele af centrum i Tikal udgravet, men El Zotz er stort set uberørt, og det er også meningen, at det skal forblive sådan - at man nogle steder udgraver og restaurerer, andre steder udgraver man og sørger for, at ruinen ikke går yderligere i forfald og igen andre steder, som El Zotz, giver man bare en fornemmelse af, hvad der gemmer sig under den naturlige vegetation, der har erobret området. Og i El Mirador oppe ved grænsen til Mexico, som Martin besøgte sidste gang han var i Guatemala, afdækker arkæologerne, hvad området byder på og dækker det straks til igen.

   

Her viser vores guide os en af de utallige medicin planter, han fortalte om på turen. Kan ikke huske hvad det var for en - men ifølge de lokale gemmer junglen på medicin til en hver brug.

I onsdags tog vi så morgenflyveren nordpå for at starte vores tre dages jungletur turen i en lille landsby - Cruce Dos Aguadas (krydset - to vande) - en bitte landsby midt i det beskyttede område. I sig selv en oplevelse - vi blev sat af i en hytte med ydervægge i beton, et tag af palmeblade og tja, inventaret bestod af to træbænke direkte på jorden. Men der vrimlede med børn, der virkede som om, de aldrig havde set en turist (men det havde de :-) og absolut ikke havde andet at give sig til end at stille sig op og glo. En af de store piger havde oven i købet en bog, hvor hun gerne ville have, at vi skrev vores navne og hjemland. Inden turen begyndte blev vi ført ned i en "restaurant" - et privat hjem, der lignede den anden bygning, men dog havde mindst to rum. Her stod den så på sorte bønner, røreæg, tortillas og kaffe i en mættet sukkeropløsning - Sines forældre kunne lige så godt lære det, ku' de - det smagte nu udmærket på nær kaffen, der var udrikkelig.

Det triste var, at den unge pige, der servede var gravid (hun skal formodentligt også nok nå at få mindst otte børn her i livet), ...

   
... der myldrede med småbørn alle steder (der er et kæmpe problem herovre, at over 40% af befolkningen endnu ikke er fyldt fjorten, og der var graffiti med mærket for en af de forbryderbander, der giver kæmpe store problemer herovre - mest ved at skyde hinanden, ryge usunde ting og sager og røve andre mennesker. Det skulle også vise sig, at de havde brændt en hytte ned på det første sted vi overnattede (det vidste guiden godt på forhånd). Det havde de gjort, fordi det er regeringens / et offentligt universitets arkæologiske station, og regeringen har afbrændt to af deres marihuana marker. Grupperne har desværre ikke svært ved at rekruttere unge fattige mænd, der er arbejdsløse og keder sig bravt. Dem er der desværre mange af. Grupperne findes (så vidt vides) ikke i Antigua, men dog i de omkringliggende landsbyer.

En af de mange orkidéer, vi så på turen.
   

Efter morgenmaden stødte vi ind i en større gruppe hollænder, vel en 12-15 stykker, der ville med pick-ups ud til det overnatningssted, som også var vores mål den dag. Guiden mente ikke, at vejen var i en tilstand, hvor det var muligt, men de skulle med en anden guide, så vi drog af sted. I hælerne på os fulgte to mulæsler med alt vores habengut samt mad og drikke til de tre dage og en assistent til vores guide. Vi gik mere eller mindre i udkanten af junglen denne dag - i et område, hvor skoven var brændt for ti år siden, så vegetationen var ung, men naturlig. Desværre indhentede hollænderne os ved frokosttid. Desværre, fordi de kørte ligesom langsomt, som vi gik - blandt andet fordi de alle sammen skulle stå af hver gang, vi kom til endnu et kæmpe mudderhul. Flere gange sad bilerne også fast og der skulle graves ud eller også kørte de vildt rundt et stykke for at komme op af et hul.
   
Det endte hverken værre eller bedre end at en af pigerne slå hovedet gevaldigt, og de måtte vende om. Dårskaben længe leve... de var alligevel lige så længe om turen som vi og de nåede ikke engang helt frem... Den dag var turens hårdeste - især nok fordi al mudret på vejen gjorde det hårdt at gå. Vi gik 20 kilometer og stort set på hovedet i seng, da vi kom frem og havde været nede og se millioner af flagermus forlade deres klippe ved mørkets frembrud... egentlig en klam oplevelse - vi stod på en bakke af flagermuselort og kiggede op på dem, da de fløj af sted, og fik alting skidt og møg i hovedet... Ad bvadr!

   
Dagen efter stod vi op med solen, spiste papaya og vandmelon og gik ud og så på de arkæologiske fund. Det var meget spændende - det bestod af et tempel, hvor man kunne stikke hovedet ind gennem en åbning, hvor der var en bedeplads og en statue. Men ikke mindst så kunne man se til Tikal fra templets top. Der var også udgravet et underjordisk afhøringslokale, hvor kongen afhørte folk i op til flere dage, og lidt længere henne et fængsel, hvor forbryderne kunne sidde under jorden i bæl mørke i op til tre år. Der var meget fascinerende at se, især fordi de bakke, der viste sig at være ruiner, tja, de lignede sådan set helt naturlige buler i landskabet.

Foden af et tempel i El Zotz.

  
Efter en kæmpe frokost - fuldstændigt vildt traditionelt, som man ikke finder det i Antigua eller nogen andre steder, hvor turister kan komme til en restaurant - røreæg, bønner, tortillas, agurker (det burde have været majs for at gøre det helt autentisk :-) og ris - fortsatte ruten videre ind gennem den gamle del af junglen - her blev stien smal og ufarbar for biler, ligesom skoven blev godt og grundigt tæt - så den faktisk kom til at ligne en jungle og ikke bare en dansk skov med lidt alternativ vegetation :-) Det var turens letteste dag, vi nåede i god tid inden mørkets frembrud frem til end noget mere primitiv arkæologisk station og guiderne fik hængt vores hængekøjer op - Sines forældre sov trygt i deres inden klokken otte, efter vi havde indtaget et kæmpe omgang pasta med tomatsovs fra en pulverblanding - det kan smage overordentligt godt midt i junglen.

   

Dette insektbo er ifølge de lokale overordentligt nyttige at have i sit hus - hvis nogen kaster en forbandelse over dig går det nemlig ud over insekterne i stedet for.

 Især denne dag havde junglen gemt på mange spændende ting - brøleaber, edderkoppeaber og en sky slags aber, vi ikke ved, hvad hedder på dansk, næsebjørne, taranteller, tukaner, mange forskellige farverige sommerfugle og spor efter en jaguar og tapirer. Og ikke at forglemme alle mulige underlige planter - mange af dem findes rundt omkring i de danske hjem i mikrostørrelse som stueplanter; der var "turisttræer" (de har fået deres navn fordi de minder om turister - de er røde og skaller :-), orkidéer i uendelig mange udgaver, de mest farverige svampe og store og små blomster samt vores helt store uven - det grimmeste træ fyldt med de mest ubehagelige pigge og kun nogle enkelte blade i toppen... Her følger en lille billedserie med et udpluk af disse ting...:

(Jungleturens tredje dag og besøget i Tikal skriver vi om på den næste dagbogsside - den 9. oktober)
   

En tucan

 

Nogle papegøjer.

En næsebjørn - de færdes i familier og er nysgerrige, så de var ikke svære at fange... og alligevel er dette vores bedste billede.

 

Og nogle dyr kommer tæt på helt af sig selv - denne bille sidder på Sines jakke.

 

Det er en edderkop i sit spindelvæv, hvis du skulle være i tvivl.

En tarantel vores guide lokkede op af sit hul med en spind. Lidt af en ynglingshobby for ham... og sikkert også de andre guider - han mente at grunden til, at nogle af dem ikke var til at lokke, var mange af dem er vant til at blive skubbet til af mennesker.

 

 

 

   

Sine og Martin Lindegaard Espenhains hjemmeside