Tikal
| Det sidste dag på vores jungletur var det tid til at gå ind i Tikal området. Der kunne mulæslerne af en eller anden grund ikke komme med os, som der stod i programmet, at de skulle de første 3/5 af turen, så vi skulle være vores bagage selv. I sig selv ok - men guiden skulle bære det vand, vi kunne få adgang til - og det var så varmt og fugtigt, at al vores tøj var gennemblødt hele dagen... Så vores væskebehov var til at få øje på... Nok derfor var vi også rimelig længe om at nå frem til Tikal. Og hold op, hvor var det lækkert at se tempel fire og derved starten på det arkæologiske område... Det lykkedes overhovedet ikke at vise nogen interesse for området - det var lige over middag, hamrende varmt og vi havde været oppe siden kl. 4.30 for at gå længst muligt, inden det blev rigtigt varmt. |
|
|
|
Det var bare dejligt at nå gennem området og ind på hotellet - noget af en kontrast; det er det dyreste hotel i Guatemala, vi har brugt (og så sandelig også kommer til at bruge) - TOILETPAPIRET var foldet fint, og badeværelset var større end Sines forældres værelse i Antigua... Vi nød rigtig lange, kolde bade hele eftermiddagen... Desværre tilbragte Sine også rigtig meget tid på det kolde badeværelsesgulv (det eneste lyse sted, fordi der var strømafbrydelse), mens Martin fjernede ikke mindre end 59 træger fra hendes dumse - æv, bæv. Heldigvis var vi dog ikke dækket med myggestik, som man skulle tro, vi ville have været ud fra alverdens beskrivelser af myggemængden i området - dem, der skriver den slags, skulle have lov at besøge de svenske skove... |
| Det eneste, vi tog os sammen til derudover,
var at lunte op til restauranten og spise lidt aftensmad. Hotellet er
kommet til at gå under betegnelsen Dr. Livingston oplevelsen... Det var
vildt at sidde på det vildeste luksushotel midt i en jungle med
abekoncert hele natten - abekoncerten var vildere end i junglen, hvilket
undrede os - men ifølge vores guide dagen efter er det, fordi junglen
trods alt er for lille til abebestanden, og der derfor altid ender med at
være en familie, som må "nøjes" med at dele et område med menneskerne,
og som bruger alle deres kræfter på at forsøge at skræmme menneskene ud
af deres territorium. Lørdag var totalt anderledes, men bestemt ikke mindre spændende. Det var tid til at kigge nærmere på Tikal - endnu en verdensarv i Guatemala. |
Et kort over ruinerne i besøgscentret. |
|
|
Tikal har indtil for ikke så mange år siden været betragtet som absolut hovedby i Péten (nuværende delstat i det nordlige Guatemala) i mayaernes storhedstid, men i øjeblikket ved man ikke helt, hvad man skal tro, ud over at El Mirador længere nordpå i hvert fald er større. Men mindst tusind år ældre. Den centrale plads inklusiv to store templer i Tikal kan ligge inden i ét tempel i El Mirador! Så er det ikke småt... |
| Tikal blev grundlagt omkring 900 år før Kristi fødsel, men byen havde sit højdepunkt omkring 700-900 år efter Kristi fødsel. Her er det så ligesom i Copán - man ved ikke hvorfor civilisationen gik til grunde. Eller rettere mere eller mindre gik til grunde - stedet har tilsyneladende været brugt til religiøse ceremonier stort set siden på nær et par enkelte århundreder. Vi har fået endnu et bud på hvorfor Tikal og Copán gik til grunde - i Mexico har man studeret nogle saltaflejringer, der tyder på, at der har været et 200 år lang tørkeperiode omkring det tidsrum, hvor de to civilisationer gik til grunde (Copán civilisationen gik dog til grunde nogle hundrede år senere end Tikal). |
En ritual plads for nutidens mayaer. |
|
|
Man ved, at Tikal strækker sig over 16 km2,
og man har fundet over 3.000 "bygningskonstruktioner" (alt fra boliger
til templer, paladser, boldbaner og sågar en enkelt sauna), men man
gætter på, at det kan strække sig over op mod 65 km2, og der
var mange flere bygninger. Dog er det muligt, at disse bygninger primært
var boliger for pøblen, bygget af adobeler, og at disse bygninger derfor
er gået til grunde.
Hele byen er bygget på en forhøjning på flere meter. Dét i sig selv er imponerende i betragtning af byens størrelse. Billedet til venstre er taget oppe på kanten af forhøjningen - læg mærke til hvor langt der er ned. Bygningerne er også bygget lag på lag - den nye konge har bygget templer oven på den gamle kongers templer - så til sidst var de ret høje. Vi kravlede op på det højeste tempel (nr. 4), som er 64 meter højt - der kunne man se jungle uendeligt i horisonten - de religiøse handlinger foregik helt deroppe - det var været noget underdanigt at stå for neden og se på. |
| Der er i alt fjorten templer i Tikal- De syv af mindre og samlet på et mindre område - vi ved ikke hvordan de er placeret i forhold til hinanden (vi nåede ikke at se dem), men de syv store stempler er placeret i forhold til hinanden som stjernerne i syv-stjernen. Tempel et og to er og placeret sådan i forhold til hinanden, at på et bestemt tidspunkt, når solen er lige ved at stå op og gå ned, falder hhv. tempel et og tempel to's skygge på det andet tempel, så en dør for oven ser ud, som om den er på det andet tempel.... se det skannet postkort... Alverdens mennesker har forsøgt at rekonstruere disse bygningsværker... det er ikke nemt, og man fatter ikke, hvordan mayaerne har kunnet gøre det for mere end to tusinde år siden. Men de havde ret stor viden om og respekt for astronomi. Mærkeligt nok for de havde ikke opfundet hjulet og brugte fx ikke metal. |
|
|
|
Vores guide beklagede, at han var nødt til at gøre os opmærksom på, at man ikke måtte beskrive ruinerne, men skulle følge stier og anvisninger, ikke måtte skære og ødelægge noget osv... Han kunne godt selv høre, at det lød som logik for burhøns, men altså ikke alle mennesker - nogle synes, at det da også pynter, at deres navn bliver indgraveret oven i de gamle inskriptioner, ligesom en schweizer, lige da området var blevet genopdaget i det 19. århundrede, da lige synes, at han kunne det ene tempels dør- og vinduesrammer med hjem... Måske ikke så gennemtænkt i betragtning af, at det li'som understøttede murværket oven over... Men nu kan folk og færd altså se rammerne på et museum i Basel. Det giver endnu en god grund til, at mayaerne helst ikke vil fortælle os ikke-mayaer, hvor deres prægtige kulturarv befinder sig... |
En vaskeægte forhistorisk
sauna...| Som altid ville vi
gerne have vist flere billeder her på siden - men så få
nogle problemer med deres internetforbindelse, fordi siden
fylder så meget - kig derfor ind i fotoalbumet... Kig også ind på hjemmesiden igen snart - i weekenden håber vi på at få tid til at skrive lidt om, hvad vi brugte vores øvrige fridage til sammen med Sines forældre - Vi har været i Chichi for tredje gang - det gider vi nok ikke skrive om igen - men vi har også været på bytur med guide i Antigua og i de omkringliggende landsbyer. Det var mægtigt spændende - fordi vi som så mange andre mennesker faktisk ikke havde set det sted, vi bor...
|
Udsigten fra tempel fire. |
